» Forsiden
» SGD » Passagerer » Piloter
» Rundflyvning
» Frokostkokken
» Sønderborg Aviation Park
» Nyheder
 

Sønderborg Lufthavn
Lufthavnsvej 1
6400 Sønderborg
Tlf. +45 7442 2130
Fax +45 7442 1121
 
Send post
Handling Request
Flyselskab
Biludlejning
Film
News
Café & Catering
Kontorlokaler
Mødelokaler
Værelser
Forside > Nyheder > Et smugkig på fremtidens lufthavn 

Et smugkig på fremtidens lufthavn

I Sønderborg Lufthavn har vi taget hul på foråret med såvel færdiggørelsen af vores masterplan for lufthavnens fremtidige udvikling samt etableringen af et professionelt Advisory Board.

Et smugkig på fremtidens lufthavn

I Sønderborg Lufthavn har vi arbejdet hårdt på at udarbejde den bæredygtige masterplan, der skal sikre, at vi udnytter lufthavnens potentiale til at blive Sønderjyllands og Sydslesvigs stærke og professionelle regionale erhvervslufthavn. Da masterplanen nu er færdig, kan jeg kort løfte sløret for nogle af de tanker, vi har gjort os om lufthavnens fremtidige udvikling.

Masterplanen for Sønderborg Lufthavn er en udviklingsplan for, hvordan lufthavnen skal udvikle sig over en mangeårig periode. På kort sigt koncentrerer udviklingen sig primært om udbygning af den kommercielle drift med ankomst- og afgangsterminalen som hjertet i planen. Dette er i sig selv i stor udfordring midt i en finanskrise, hvor lufthavnen i de første to måneder af 2009 har mistet små 25 % af passagererne. Det lyder voldsomt og er voldsomt, omend andre lufthavne har mistet langt flere passagerer.

På længere sigt er vores vision at udnytte lufthavnens store potentiale til at være en stærk og aktiv partner i regionens erhvervsudvikling. Med tiden skal lufthavnen derfor også være hjemsted for en erhvervspark for iværksættere og virksomheder inden for luftfart. Det kan f.eks. være flyvedligeholdelsesværksteder, inden for mindre og mellemstore flytyper, selskaber der handler med og distribuerer flyreservedele, virksomheder der forsker i flyteknologi og kabinerenoverings- og interiørfirmaer m.fl. På den måde kan vi i lufthaven være med til at skabe vækst, udvikling og innovation og ikke mindst arbejdspladser i vores region og være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling.


Nyt Advisory Board skal støtte udviklingen

For at understøtte de mange spændende fremtidsplaner for Sønderborg Lufthavn, har vi taget initiativ til etableringen af et professionelt Advisory Board, der består af syv personer, hvor af de seks er eksterne. Sønderborg Lufthavns Advisory Board består således af Kristian Strand, CEO Lodam Electronics som er formand for Sønderborg Lufthavns Advisory Board, Erik Barsøe Bohsen, adm. direktør Abena A/S, Gorm Iver Gondesen, CEO Transit Transport Flensburg GmbH & Co., Jens Østerlund, ejer og bestyrelsesformand Air Alsie A/S, Henrik Jørgensen, ejer og adm. direktør Top Rejser, Kim Fredenslund, vice præsident Danfoss A/S samt undertegnede.

Det nye Advisory Board sikrer os en tæt kontakt til erhvervslivet i Sønderjylland og Sydslesvig og skal være med til at sikre den fortsatte dynamiske udvikling af lufthavnen til gavn for alle brugere. Desuden skal det nye Advisory Board støtte lufthavnens ledelse med viden, erfaring og kompetencer samt holde ledelsen op på aftaler, planer og strategier.


Med ønsket om et godt forår, på vej mod lysere tider

Anders Sørensen
Lufthavnschef



 
 
Home English Deutsch Home Sitemap Mail Print